BESØG AFFALDSLAGRENE

24. august 2016

Dansk Dekommissionering holder Åbent Hus, så interesserede blandt andet kan bese de midlertidige lagerhaller med radioaktivt affald.

Diskussionen om, hvad der skal ske med Danmarks radioaktive affald, har bølget frem og tilbage i en del år. Senest er der udarbejdet delstudier om sikkerhed, økonomi og drift ved en mellemlager-løsning, til brug for den politiske beslutningsproces.

Dansk Dekommissionering indbyder nu interesserede til Åbent Hus. Arrangementet finder sted fredag den 30. september kl. 15 - 17 og byder på:

  • Introduktion til affaldet, håndteringen af det og processen med at finde en langsigtet løsning
  • Rundvisning på Aktiv-laboratoriet, hvor aktiviteten i affaldet bestemmes
  • Rundvisning i de to lagerhaller med henholdsvis det lavaktive og mellemaktive affald

Det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig og skal se senest den 16. september 2016 ved at maile til aabenthus@dekom.dk. Minimumsalder: 14 år.

Udskriv