AKTSTYKKE OM HOT CELLS GODKENDT

28. oktober 2016

Folketingens finansudvalg har den 27. oktober tiltrådt et aktstykke om dekommissionering af Hot Cell-anlægget.

Herved kan den reviderede plan for dekommissioneringen fortsætte, med en forhøjelse af totaludgiften fra 23 mio. til 45 mio. kr., svarende til en samlet forhøjelse på 22 mio. kr. i 2016-2020.
 
"Hot Cell-anlægget er det mest komplicerede af de anlæg, vi skal dekommissionere. Vi kan kun i begrænset omfang læne os op ad erfaringer fra udlandet, og det har været nødvendigt at gentænke hele opgaven og udvikle nye metoder og værktøjer," siger direktør Ole Kastbjerg Nielsen om baggrunden for aktstykket og tilføjer: "Samlet set forventer vi stadig at holde os inden for den økonomiske ramme, der er sat for dekommissioneringen af alle anlæg."
 
Læs mere i aktstykket
 
Læs mere om Hot Cell-anlægget

Udskriv