BRAND I DRIFTSANLÆG I SIDSTE UGE

12. marts 2015

Tirsdag den 3. marts om formiddagen opstod der brand i bygning 211 i cellen, hvor bitumenanlægget er placeret. Anlægget var i drift, og branden er formodentlig udløst af varmebåndet rundt om røret, hvor den flydende varme asfalt føres ned til tromler. Brandvæsenet kom hurtigt og branden blev slukket på få minutter. Der var ikke udslip eller kontamination med radioaktivt materiale. Der er ikke sket brud på anlægget, og der er således ikke sket udslip af radioaktivt materiale.

Der vil i tæt dialog med relevante myndigheder ske en grundig vurdering af situationen og af anlægget. Anlægget vil kun blive taget i brug igen, hvis der foreligger godkendelse fra de nukleare tilsynsmyndigheder.

Læs afgørelsen fra Beredskabsstyrelsen her

Udskriv